Tørvefibre
Fra en tur på Vildmarksvejen i Norge ligger jeg inde med en folder om tørvefibre. At der i nutiden anvendes tørvefibre i forbindelse med påklædning og sengetøj er ganske nyt for mig, så indtil videre vil jeg holde mig tæt til folderens beskrivelse.
Tørvesubstansen
er blevet til af planter, som voksede for flere eller mange hundrede år siden. De brune nuancer i tørveulden er afhængig af, hvor tørvene er gravet.
Spinderiet tager hånd om fibermaterialet, som derefter blandes med uld eller andre naturfibre og ender med at blive til garn til strikning og vævning. Da der er ikke brugt syntetiske eller kemiske midler ved fremstilling af tekstilerne må naturprodukterne siges at være rene og helsebringende.
Tørvetekstilerne
kan være meget lette med rigtig god evne til at absorbere fugt. Følelsen af varme virker stimulerende på blodcirkulationen og kredsløbet; de har været en vigtig komponent i menneskets beklædning i mange tusinde år og givet god beskyttelse mod skadelig stråling.
Tørvefibrene kan på grund af sit syreindhold binde og neutralisere hudens affaldsstoffer som syre, salte og sveddufte. Tekstilerne vævet af tørvefibre og uld har gennemgået en vadmelsproces, det vil sige de har været behandlet i våd tilstand; gennem den proces skulle tekstilerne ikke alene blive smukkere, men også opnå en højere kvalitet.
Sengetøj af uld og tørvefibre
Det er klart, at hvileperioden er vigtig for vores helbred og det er åbenbart ikke ligegyldigt hvad vores sengetøj er fremstillet af. Naturfibre siges at give en følelse af varme og velbehag og tørvetekstilerne har overlegne egenskaber som bakteriehæmmende. I sengetøj af tørvetekstiler forenes uld og tørvefibre til helt unikke produkter med værdifulde hygiejniske egenskaber, som bidrager med at styrke vores helbred. Erfaringer viser, at tørvetekstilerne kan have en vis beskyttende virkning mod jordstråling og kan lindre reumatiske lidelser.
Fyldmaterialet i sengetøjet går jeg ud fra kan variere, men 60% tørvefibre og 40% uld anbefales til et godt produkt. Fåreuldens egenskaber i forbindelse med at være varm trods en fugtighedsprocent på mere end 30 er velkendt og meget værdsat, specielt i forbindelse med aktiviteter som sport og fysisk krævende arbejde.
I Nordsjælland er tidligere skåret tørv som transporteredes gennem hulveje til Kultorvet i København. Forsøger at finde frem til om der er brugt tørvefibre derfra i uld.
På gensyn
superstrik2/ui
Begge fotos er fra HandVerkStedet i Norge.
Besøg også www.superstrik.dk


Skrevet af striknordisk