Strik fra Geurnsey
Det er lidt vanskeligt at holde sig indenfor et geografisk afgrænset område, når der er tale om noget så spændende som strikkekulturen på Geurnsey.
Der var masser af får med god uld på øen da strikkekunsten kom til øen fra Frankrig i 1600-tallet.
Strømperne
var på den tid det mest kendte produkt på grund af den høje kvalitet. Hele familier beskæftigede sig med skrikning også børnene helt ned til 6-årsalderen; familien var simpelthen økonomisk afhængig af strikkeriet. Det var en indbringende eksportvare på det tidspunkt, men ikke uden problemer for andre arbejdsområder som kom til at mangle arbejdskraft.
Myndighederne
udstedte i 1600-tallet en forordning på grund af at “så mange raske og stærke mennesker beskæftigede med strikning af strømper”. Dermed blev der frigivet arbejdskraft til høstarbejde og indsamling af tang; strikningen blev et kvindearbejde og mændene kunne passe arbejdet i landbruget. Eksporten blev naturligvsi hårdt ramt af Englands krige i slutningen af 1700-tallet, men strikkeriet fortsatte på Guernsey trods modgang.
Guernseytrøjen
blev i 1800-tallet et begreb. For fiskere og sømænd var trøjen uundværlig på grund af den uovertrufne kvalitet og slidstyrke. Garnet var hårdt spundet og med kvaliteter som næsten vind- og vandtæt. Ikke to trøjer var ens; det lodrette reliefmønster foran på trøjen var ikke alene en dekoration men også sømandens ID-kort. Mønstret viste hvor og til hvem trøjen var strikket, og den strikkende hustru sørgede også for at der var strikket initialer ind i trøjens nederste kant eller i armhulen. Midterborten startede først lige under brystet, da det nederste af trøjen alligevel skulle ned i bukserne.
Den karakteristiske mandstrøje
blev også strikket til sønnerne i familien. Midterborten dannede grundlag, men for hver søn blev tilføjet en kolonne på hver side. Det vil sige jo flere sønner jo bredere midterbort. Sømanden havde ikke noget jakkesæt som festtøj, men han havde sin fineste guernsey. Den blev brugt til alle højtidelige lejligheder også som bryllupspåklædning.
Takket være sømændene blev trøjerne og den specielle guernseystrikning udbredt over store områder helt til Skotland, Shetlandsøerne og til Irland.
I byer hvor alle mændene var fiskere eller på anden måde på havet sad kvinderne helt op i 1940′ på en klippe oven for byen og strikkede, snakkede og ventede …
På gensyn
superstrik2/ui
Wool Overs logo
Besøg www.superstrik.dk
Skrevet af striknordisk 