Uldne sweatere – gamle og slidte

Uldne sweatere

I dag kan du møde skiløbere i fjeldet klædt i gamle slidte uldne sweatere og bukser. Jeg tror ikke påklædningen signalerer armod, men snarere sympati for den store gamle pionér Sondre Nordheim fra Morgedal i Telemarken.

Det specielle telemarkstøj er meget anderledes. Den mere nutidige uldne telemarkssweater går igen til skiløbere i alle aldre;  mændenes bukser og pigernes lange uldne nederdele bæres oppe af brede synlige seler og bælte.

telemarkski og -sweater

   -  læs mere om telemarksfolket på superstrik.dk

   -  opskrift til telemarksweateren – ganske gratis

På gensyn
superstrik2/ui

Torvfibre og uld – til strik og stof

Tørvefibre

Fra en tur på Vildmarksvejen i Norge ligger jeg inde med en folder om tørvefibre. At der i nutiden anvendes tørvefibre i forbindelse med påklædning og sengetøj er ganske nyt for mig, så indtil videre vil jeg holde mig tæt til folderens beskrivelse.

Tørvesubstansen

er blevet til af planter, som voksede for flere eller mange hundrede år siden. De brune nuancer i tørveulden er afhængig af, hvor tørvene er gravet.
Spinderiet tager hånd om fibermaterialet, som derefter blandes med uld eller andre naturfibre og ender med at blive til garn til strikning og vævning. Da der er ikke brugt syntetiske eller kemiske midler ved fremstilling af tekstilerne må naturprodukterne siges at være rene og helsebringende.

Puder af uld og tørvefibre

Tørvetekstilerne

kan være meget lette med rigtig god evne til at absorbere fugt. Følelsen af varme virker stimulerende på blodcirkulationen og kredsløbet; de har været en vigtig komponent i menneskets beklædning i mange tusinde år og givet god beskyttelse mod skadelig stråling.
Tørvefibrene kan på grund af sit syreindhold binde og neutralisere hudens affaldsstoffer som syre, salte og sveddufte. Tekstilerne vævet af tørvefibre og uld  har gennemgået en vadmelsproces, det vil sige de har været behandlet i våd tilstand; gennem den proces skulle tekstilerne ikke alene blive smukkere, men også opnå en højere kvalitet.

Sengetøj af uld og tørvefibre

Det er klart, at hvileperioden er vigtig for vores helbred og det er åbenbart ikke ligegyldigt hvad vores sengetøj er fremstillet af. Naturfibre siges at give en følelse af varme og velbehag og tørvetekstilerne har overlegne egenskaber som bakteriehæmmende.  I sengetøj af tørvetekstiler forenes uld og tørvefibre til helt unikke produkter med værdifulde hygiejniske egenskaber, som bidrager med at styrke vores helbred. Erfaringer viser, at tørvetekstilerne kan have en vis beskyttende virkning mod jordstråling og kan lindre reumatiske lidelser.

Plaid, sengetøj og garn af uld og tørvefibre

Fyldmaterialet i sengetøjet går jeg ud fra kan variere, men 60% tørvefibre og 40% uld anbefales til et godt produkt. Fåreuldens egenskaber i forbindelse med at være varm trods en fugtighedsprocent på mere end 30 er velkendt og meget værdsat, specielt i forbindelse med aktiviteter som sport og  fysisk krævende arbejde.

I Nordsjælland er tidligere skåret tørv som transporteredes gennem hulveje til Kultorvet i København. Forsøger at finde frem til om der er brugt tørvefibre derfra i uld.

På gensyn
superstrik2/ui

Begge fotos er fra HandVerkStedet i Norge.

Besøg også www.superstrik.dk

Stor ulden plaid – vindere er udtrukket

Deltag i lodtrækningen om en dejlig stor ulden plaid

Lodtrækningen har fundet sted – se venligst nedenfor.

Ulden er fra gotlandsfår og garnet er fremstillet på Hjeltholts Uldspinderi på Fyn som også har formidlet kontakt til væveriet. Plaiden fremstår som ensfarvet grå med hvide snoede frynser.
Vi kan garantere at kvaliteten er helt i top og love at være ærlige i lodtrækningen, der finder sted den 18. juni 2008 så plaiden kan være fremme hos den heldige vinder inden sankthansaften.
Hver måned inden midsommer trækker vi lod om 200 g gråt uldent 3-trådet garn. Supplér med egne garnrester og strik en miniplaid eller betræk til en pude med strop for eksempel – lige til at hænge på en knage efter brug inde og ude.

Vi fortsætter udlodning af 200 g uldent strikkegarn hver måned. Næste gang december 2008.
Tilmelding til nyhedsbrevet fra superstrik.dk

Vindere af plaid og strikkegarn er udtrukket. De heldige vindere ses på: superstrik.dk

God sommer
superstrik2/ui

Strik fra Geurnsey – den engelske kanalø

Strik fra Geurnsey

Det er lidt vanskeligt at holde sig indenfor et geografisk afgrænset område, når der er tale om noget så spændende som strikkekulturen på Geurnsey.
Der var masser af får med god uld på øen da strikkekunsten kom til øen fra Frankrig i 1600-tallet.

Strømperne

var på den tid det mest kendte produkt på grund af den høje kvalitet. Hele familier beskæftigede sig med skrikning også børnene helt ned til 6-årsalderen; familien var simpelthen økonomisk afhængig af strikkeriet. Det var en indbringende eksportvare på det tidspunkt, men ikke uden problemer for andre arbejdsområder som kom til at mangle arbejdskraft.

Myndighederne

udstedte i 1600-tallet en forordning på grund af at “så mange raske og stærke mennesker beskæftigede med strikning af strømper”. Dermed blev der frigivet arbejdskraft til høstarbejde og indsamling af tang; strikningen blev et kvindearbejde og mændene kunne passe arbejdet i landbruget. Eksporten blev naturligvsi hårdt ramt af Englands krige i slutningen af 1700-tallet, men strikkeriet fortsatte på Guernsey trods modgang.

Guernseytrøjen

blev i 1800-tallet et begreb. For fiskere og sømænd var trøjen uundværlig på grund af den uovertrufne kvalitet og slidstyrke. Garnet var hårdt spundet og med kvaliteter som næsten vind- og vandtæt. Ikke to trøjer var ens; det lodrette reliefmønster foran på trøjen var ikke alene en dekoration men også sømandens ID-kort. Mønstret viste hvor og til hvem trøjen var strikket, og den strikkende hustru sørgede også for at der var strikket initialer ind i trøjens nederste kant eller i armhulen. Midterborten startede først lige under brystet, da det nederste af trøjen alligevel skulle ned i bukserne.

Den karakteristiske mandstrøje

blev også strikket til sønnerne i familien. Midterborten dannede grundlag, men for hver søn blev tilføjet en kolonne på hver side. Det vil sige jo flere sønner jo bredere midterbort. Sømanden havde ikke noget jakkesæt som festtøj, men han havde sin fineste guernsey. Den blev brugt til alle højtidelige lejligheder også som bryllupspåklædning.
Takket være sømændene blev trøjerne og den specielle guernseystrikning udbredt over store områder helt til Skotland, Shetlandsøerne og til Irland.
I byer hvor alle mændene var fiskere eller på anden måde på havet sad kvinderne helt op i 1940′ på en klippe oven for byen og strikkede, snakkede og ventede …

På gensyn
superstrik2/ui

Wool Overs logo

Besøg www.superstrik.dk