Fåreholdere i det sydlige Grønland

 

Under overskriften De arktiske nybyggere 

fortælles i første nummer af Greenland today om en lille familie, der har købt et nedlagt fåreholdersted til genopbygning. Kalista er grønlængder og fåreavler og Agathe er fransk med interesse for franske og grønlandske retter.

Ipitaq i det sydlige Grønland

Parret er i gang med genopbygningen af stedets bygninger, og har en drøm om at leve i og af den grønlandske natur og være i stand til at modtage gæster fra hele verden.

Agathes kage

Det vil være fantastisk at besøge stedet og opleve madkunst, fåreavl og den storslåede natur på samme tid.

Fotos fra Kalista og Agathes hjemmeside. Tilladelse af greenland.com

Det nævnes i artiklen, at mange af fåreholderstederne i området er ved at blive udbygget til gæstehuse.

Grønlandske får

I det sydgrønlandske landskab græsser fårene, der for 100 år siden blev importeret fra Færøerne og Island.
Fåreholdere i området har primært solgt fåre- og lammekødet på hjemmemarkedet uden at gøre så meget ud af ulden.
Det er slut nu, hvor det er lykkedes at stable en commerciel udnyttelse af ulden på benene. Der er vævet plaider af ulden i samarbejde med et spinderi i Danmark.
Det første parti har været meget begrænset, og så vidt jeg ved er alle plaiderne solgt i Grønland

Hilsen fra
superstrik2/ui

Se siden med links til grønlandske oplevelser fra superstrik.dk

PS. Grønlands første nybygger, den norske viking Erik den Røde ankom til området år 985 med sin familie. Der findes i dag ruiner af 3 store gårdanlæg og en lille kirke få kilometer fra det grønlandsk-franske par.

Deltag i lodtrækningen

 

Hver måned trækker vi lod om 200 g uldent strikkegarn.

Garnet er 3-trådet fra gotlandsfår i en mørk skiffergrå tone.
Fårene har haft de bedste betingelser på en gård på Fyn, og Hjelholts har stået for forarbejdningen.

Fra Hjelholts fåreflok

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu - og deltag i lodtrækningen den 18.07.2008.

Held og lykke
superstrik2/ui

Besøg www.superstrik.dk
med opskrifter til nordisk strik - ganske gratis

Ulden plaid - se de heldige vindere

Den store dejlige uldne plaid skal finde sin ejer i dag - deltag nu!

I dag ved midnatstid udtrækkes den heldige vinder af plaiden,
som skal være fremme til Santk Hans.

Vinderen vil få tilsendt pakkens track-nummer; så bliver det muligt at
følge pakkens rejse fra superstrik.dk til din hoveddør.

Ulden plaid grå og hvid

 
Se de heldige vindere
på superstrik.dk

Rigtig god fornøjelse og
held og lykke

superstrik2/ui

Hør

Hørdyrkning

Hørdyrkning og fremstilling af garn af hør er en meget tidskrævende proces. Hørren var og er meget krævende med hensyn til jordforhold og sårbar overfor dyr, der vil kunne træde hørren ned.

blå hør

Hørren blev på et tidspunkt fortrængt af bomuld importeret fra lande i østen. Bomulden var meget ensartet spundet og væverne foretrak den som vævemateriale. De lokale vævere på egnen måtte på et tidspunkt se sig overhalet af bomuldsvæverierne.

Se den fremragende beskrivelse af alle faser i fremstillingsprocessen på  Frilandsmuseet og Hørvævsmuseet.

Rigtig god fornøjelse
superstrik2/ui

Besøg www.superstrik.dk

Uldne sweatere - gamle og slidte

Uldne sweatere

I dag kan du møde skiløbere i fjeldet klædt i gamle slidte uldne sweatere og bukser. Jeg tror ikke påklædningen signalerer armod, men snarere sympati for den store gamle pionér Sondre Nordheim fra Morgedal i Telemarken.

Det specielle telemarkstøj, der også ses på tur i fjeldet, er meget anderledes. Den mere nutidige uldne telemarkssweater går igen til skiløbere i alle aldre; mændenes bukser og pigernes lange uldne nederdele bæres oppe af brede synlige seler og bælte.

telemarkski og -sweater

   -  læs mere om telemarksfolket på superstrik.dk

   -  opskrift til telemarksweateren - ganske gratis

På gensyn
superstrik2/ui

Torvfibre og uld - til strik og stof

Tørvefibre

Fra en tur på Vildmarksvejen i Norge ligger jeg inde med en folder om tørvefibre. At der i nutiden anvendes tørvefibre i forbindelse med påklædning og sengetøj er ganske nyt for mig, så indtil videre vil jeg holde mig tæt til folderens beskrivelse.

Tørvesubstansen

er blevet til af planter, som voksede for flere eller mange hundrede år siden. De brune nuancer i tørveulden er afhængig af hvor tørvene er gravet.
Spinderiet tager hånd om fibermaterialet, som derefter blandes med uld eller andre naturfibre og ender med at blive til garn til strikning og vævning. Da der er ikke brugt syntetiske eller kemiske midler ved fremstilling af tekstilerne må naturprodukterne siges at være rene og helsebringende.

Puder af uld og tørvefibre

Tørvetekstilerne

kan være meget lette med rigtig god evne til at absorbere fugt. Følelsen af varme virker stimulerende på blodcirkulationen og kredsløbet; de har været en vigtig komponent i menneskets beklædning i mange tusinde år og givet god beskyttelse mod skadelig stråling.
Tørvefibrene kan på grund af sit syreindhold binde og neutralisere hudens affaldsstoffer som syre, salte og sveddufte. Tekstilerne vævet af tørvefibre og uld  har gennemgået en vadmelsproces, det vil sige de har været behandlet i våd tilstand; gennem den proces skulle tekstilerne ikke alene blive smukkere, men også opnå en højere kvalitet.

Sengetøj af uld og tørvefibre

Det er klart, at hvileperioden er vigtig for vores helbred og det er åbenbart ikke ligegyldigt hvad vores sengetøj er fremstillet af. Naturfibre siges at give en følelse af varme og velbehag og tørvetekstilerne har overlegne egenskaber som bakteriehæmmende.  I sengetøj af tørvetekstiler forenes uld og tørvefibre til helt unikke produkter med værdifulde hygiejniske egenskaber, som bidrager med at styrke vores helbred. Erfaringer viser, at tørvetekstilerne kan have en vis beskyttende virkning mod jordstråling og kan lindre reumatiske lidelser.

Plaid, sengetøj og garn af uld og tørvefibre

Fyldmaterialet i sengetøjet går jeg ud fra kan variere, men 60% tørvefibre og 40% uld anbefales til et godt produkt. Fåreuldens egenskaber i forbindelse med at være varm trods en fugtighedsprocent på mere end 30 er velkendt og meget værdsat, specielt i forbindelse med aktiviteter som sport og  fysisk krævende arbejde.

I Nordsjælland er tidligere skåret tørv som transporteredes gennem hulveje til Kultorvet i København. Forsøger at finde frem til om der er brugt tørvefibre derfra i uld.

På gensyn
superstrik2/ui

Begge fotos er fra HandVerkStedet i Norge.

Besøg også www.superstrik.dk

Stor ulden plaid - vindere er udtrukket

Deltag i lodtrækningen om en dejlig stor ulden plaid

Ulden er fra gotlandsfår og garnet er fremstillet på Hjeltholts Uldspinderi på Fyn som også har formidlet kontakt til væveriet. Plaiden fremstår som ensfarvet grå med hvide snoede frynser.
Vi kan garantere at kvaliteten er helt i top og love at være ærlige i lodtrækningen, der finder sted den 18. juni 2008 så plaiden kan være fremme hos den heldige vinder inden sankthansaften.
Hver måned inden midsommer trækker vi lod om 200 g gråt uldent 3-trådet garn. Supplér med egne garnrester og strik en miniplaid eller betræk til en pude med strop for eksempel - lige til at hænge på en knage efter brug inde og ude.

Vi fortsætter udlodning af 200 g uldent strikkegarn hver måned. Næste gang 18.07.2008
Tilmelding til nyhedsbrevet fra superstrik.dk

Vindere af plaid og strikkegarn er udtrukket. De heldige vindere ses på: superstrik.dk

God sommer
superstrik2/ui

Strik fra Geurnsey - den engelske kanalø

Strik fra Geurnsey

Det er lidt vanskeligt at holde sig indenfor et geografisk afgrænset område, når der er tale om noget så spændende som strikkekulturen på Geurnsey.
Der var masser af får med god uld på øen da strikkekunsten kom til øen fra Frankrig i 1600-tallet.

Strømperne

var på den tid det mest kendte produkt på grund af den høje kvalitet. Hele familier beskæftigede sig med skrikning også børnene helt ned til 6-årsalderen; familien var simpelthen økonomisk afhængig af strikkeriet. Det var en indbringende eksportvare på det tidspunkt, men ikke uden problemer for andre arbejdsområder som kom til at mangle arbejdskraft.

Myndighederne

udstedte i 1600-tallet en forordning på grund af at “så mange raske og stærke mennesker beskæftigede med strikning af strømper”. Dermed blev der frigivet arbejdskraft til høstarbejde og indsamling af tang; strikningen blev et kvindearbejde og mændene kunne passe arbejdet i landbruget. Eksporten blev naturligvsi hårdt ramt af Englands krige i slutningen af 1700-tallet, men strikkeriet fortsatte på Guernsey trods modgang.

Guernseytrøjen

blev i 1800-tallet et begreb. For fiskere og sømænd var trøjen uundværlig på grund af den uovertrufne kvalitet og slidstyrke. Garnet var hårdt spundet og med kvaliteter som næsten vind- og vandtæt. Ikke to trøjer var ens; det lodrette reliefmønster foran på trøjen var ikke alene en dekoration men også sømandens ID-kort. Mønstret viste hvor og til hvem trøjen var strikket, og den strikkende hustru sørgede også for at der var strikket initialer ind i trøjens nederste kant eller i armhulen. Midterborten startede først lige under brystet, da det nederste af trøjen alligevel skulle ned i bukserne.

Den karakteristiske mandstrøje

blev også strikket til sønnerne i familien. Midterborten dannede grundlag, men for hver søn blev tilføjet en kolonne på hver side. Det vil sige jo flere sønner jo bredere midterbort. Sømanden havde ikke noget jakkesæt som festtøj, men han havde sin fineste guernsey. Den blev brugt til alle højtidelige lejligheder også som bryllupspåklædning.
Takket være sømændene blev trøjerne og den specielle guernseystrikning udbredt over store områder helt til Skotland, Shetlandsøerne og til Irland.
I byer hvor alle mændene var fiskere eller på anden måde på havet sad kvinderne helt op i 1940′ på en klippe oven for byen og strikkede, snakkede og ventede …

På gensyn
superstrik2/ui

Besøg www.superstrik.dk

Uld i boligen og på kroppen

Husstøvmider og skimmelsvamp

kan ikke leve i sengetøj af uld med lanolinindhold og anbefales derfor til de der har allergi. Uldent sengetøj holder kroppen varm og tør og sæben er et godt middel mod bakterier.

Sengetøjet vaskes mens man sover!

Det kræver en nærmere forklaring. I sved findes kaliumsalt der sammen med sved/fugtighed danner lud. Lanolinen i uld danner sammen med luden sæbe. Sådan vaskes sengetøjet mens man sover i det, det er da fantastisk.
Der er en sidegevinst mere:
Mens man sover og vasker sit sengetøj får man i tilgift en dejlig blød hud. Det siges, at de der går med uld med lanolin direkte på kroppen i det daglige, har den reneste bløde hud. Det kunne være fiskere på havet og andre udendørsarbejde mennesker.

Uld til påklædning

Ved udendørsaktiviteter hvor sved kan være et problem er uld igen løsningen. Ulden virker svedtransporterende og holder kroppen tør og varm. De der ikke kan lide uld på kroppen kan få glæde af uldens isolenrende egenskaber med undertøj af kunstfibre direkte på kroppen og ulden yderst. Fibrene er også svedtransporterende og sveden fra kroppen transporteres ud i ulden, som kan være fugtig og alligevel isolerende.

Industrien kommer den travle til undsætning

Der fremstilles uldent undertøj til både børn og voksne i en dobbeltstrikket kvalitet. Det vil sige den ene side af materialet er kunststof og den anden side er uld. Se nedenfor *)

Til sidst:
Uld skal ikke vaskes mere end allerhøjst nødvendigt; det skal bare luftes, gerne i fugtig luft så fibrene kan genvinde deres volumen.

På gensyn
superstrik2/ui

Se mere om uld, strik og *)dobbeltvævet undertøj  på www.superstrik.dk

Moskusoksens uld

 
Moskusoksens pels består af dækhår og en ulden underpels. Dækhårene er med til at holde vandet ude fra dyrets krop, underpelsen beskytter mod selv den værste polarkulde nedtil -40 grader. MoskusUlden fra underpelsen er mange gange varmere end ulden fra får. Uldhårene har en speciel struktur, som gør ulden meget let og dermed velegnet til beklædning som ikke skal veje for meget.
Moskusoksens uld er meget eftertragtet til fremstilling af sengetøj. De særlige egensksaber som både varmende og svedtransporterende kommer til sin ret her.

Moskusokse ved Kangerlussuaq

Moskusokser

lever sammen i store flokke bestående af en førertyr, hunner og unger af forskellig alder. De flygter ikke hvis de angribes af andre dyr men stiller sig tæt sammen med front mod angriberen. Kalvene og de yngste dyr står sikkert i midten omgivet af de voksne. De er tættere beslægtet med får end okse og kan blive op til 140 cm høj, 2 m lang og veje op til 400 kg.

Som turist i området ved Kangerlussuaq

på Grønlands vestkyst skal man være varsom med at komme for tæt på moskusokserne. Det anbefales ikke at komme tættere på end 50 meter. Skulle det ske og dyrene viser tegn på at ville forsvare sig, skal man bevæge sig roligt nedad fjeldsiden. Moskusoksen har kortere forben end bagben og er derfor hurtigst, når den løber opad. Man skal ikke lade sig narre af de tilsyneladende korte ben; okserne har lange ben under dækulden og kan komme op i meget høj fart.

Moskusokse ved Kangerlussuaq

Fotos stillet til rådighed af greenland.com

På gensyn
superstrik2/ui

På www.superstrik.dk kan du se hvor moskusokse-strikkegarn forhandles i Danmark.